Traktaten om Den Europæiske Union/Maastrichttraktaten 

Traktaten om Den Europæiske Union, også kendt som Maastrichttraktaten, omringet af de 12 EU-landenes udenrigsministres og finansministres underskrifter.    
Traktaten om Den Europæiske Union, også kendt som Maastrichttraktaten, omringet af de 12 EU-landenes udenrigsministres og finansministres underskrifter. 

Traktaten om Den Europæiske Union blev undertegnet i Maastricht under tilstedeværelse af Europa-Parlamentets formand, Egon Klepsch. Det fastslås i traktaten, at Unionens grundlag var De Europæiske Fælles­skaber (første søjle) samt to yderligere samarbejdsområder (anden og tredje søjle), nemlig den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og retlige og indre anliggender.

Store ændringer for Europa-Parlamentet

Efter ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Union ændres Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til Det Europæiske Fællesskab. Europa-Parlamentets lovgivnings- og kontrolbeføjelser blev øget med indførelsen af den fælles beslutningsprocedure og udvidelsen af brugen af samarbejdsproceduren.

I henhold til den nye traktat fik Parlamentet retten til at anmode Kommissionen om at forelægge et lovforslag om spørgsmål, der efter dets opfattelse nødvendiggjorde udarbejdelsen af en fællesskabsretsakt. Hele Kommissionen skulle også godkendes af Parlamentet. Desuden blev Parlamentet ansvarligt for at udnævne Den Europæiske Ombudsmand.

  • Undertegnet i: Maastricht (Nederlandene) den 7. februar 1992
  • Ikrafttrædelse: den 1. november 1993