Plenarmødets funktion 

I mange år var parlamentet et rent rådgivende organ.

Men siden dets første valg med direkte stemmeret i 1979 er det takket være medlemmernes indsats lykkedes Parlamentet at få større indflydelse og at indtage en rolle som med-lovgiver på lige fod med Rådet inden for de fleste områder, hvor EU har beføjelser til at handle.

I dag har Parlamentets 720 medlemmer fra 27 EU-lande, gennemfører dets plenardebatter på 24 sprog. Medlemmer, tjenestemænd, tolke og oversættere er underkastet ganske nøje regler og bestemmelser for at sikre en effektiv plenarsession.

Plenarsessionerne ledes af Parlamentets formand. Europa-Parlamentets formand bistås af 14 næstformænd, som kan lede plenarsessionen. Formanden åbner mødet, undertiden med en tale eller en hyldest, afhængigt af den aktuelle situation. Under sessionen giver formanden ordet til medlemmerne og sørger for, at forhandlingerne afvikles korrekt. Han eller hun leder også afstemningerne, indbringer ændringer og lovgivningsmæssige beslutninger til afstemning og bekendtgør de opnåede flertal i forsamlingen/bekendtgør afstemningernes udfald. Blandt formandens beføjelser er retten til at bestemme rækkefølgen af afstemningerne, der undertiden er lange og indviklede.

De fleste af de 720 parlamentsmedlemmer tilhører en af de politiske grupper, der repræsenterer hele spektret af ideologiske retninger i EU. Nogle medlemmer er ikke tilknyttet en politisk gruppe og betragtes derfor som løsgængere. De politiske grupper bestemmer, hvilke spørgsmål der skal behandles på plenarmødet. De kan også stille ændringsforslag til udvalgsbetænkningerne, der skal til afstemning, eller fremsætte beslutningsforslag om vigtige spørgsmål. Intet medlem kan dog tvinges til at stemme i en bestemt retning.

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen deltager i plenarmøderne for at lette samarbejdet mellem institutionerne i beslutningsprocessen. Hvis Parlamentet ønsker det, kan repræsentanter for de to institutioner også opfordres til at afgive erklæringer eller redegøre for deres aktiviteter som svar på spørgsmål fra MEP'erne. Disse debatter kan afsluttes med en afstemning om en beslutning.

Parlamentet mødes i plenarforsamlingen 12 gange om året i Strasbourg, i en mødeperiode på fire dage (fra mandag til torsdag). Yderligere mødeperioder afholdes i Bruxelles. Mødeperioden opdeles i daglige møder.

Arbejdet i plenarforsamlingen fokuserer primært på debatter og afstemninger. Kun de tekster, der vedtages på plenarmødet, udgør formelt Europa-Parlamentets retsakter. Disse falder i forskellige kategorier afhængigt af det pågældende emne og den gældende procedure. De mest almindelige tekster omfatter:

• Lovgivningsmæssige betænkninger: de er de tekster, som Parlamentet har behandlet som led i forskellige EU-lovgivningsprocedurer: den fælles beslutningsprocedure, proceduren med samstemmende udtalelse, høringsproceduren. Kun den fælles beslutningsprocedure tildeler Parlamentet en lovgivende rolle på lige fod med Rådets. Nogle parlamentsbetænkninger har således større lovgivningsmæssig "vægt" end andre.
• Betænkninger under budgetproceduren: Parlamentet og Rådet er Den Europæiske Unions budgetmyndighed, som hvert år fastsætter EU's udgifter og indtægter.
• Ikke-lovgivningsmæssige betænkninger og beslutninger: de udarbejdes af Parlamentet på dets eget initiativ, i det kompetente parlamentsudvalg. Gennem vedtagelsen af disse tekster henvender Parlamentet sig de øvrige EU-institutioner og -organer, de nationale regeringer, eller ikke-EU-lande og organisationer med henblik på at gøre opmærksom på en bestemt sag. Selv om de ikke har nogen lovgivningsmæssig værdi, er disse tekster afgørende for, at Parlamentet kan udøve sin rolle som demokratisk kontrollant og holde andre institutioner ansvarlige samt lægge politisk pres for at få konkrete svar på det pågældende spørgsmål.

I løbet af et plenarsessionen kan Parlamentet beslutte at udtale sig om ethvert emne, som det anser som vigtigt. Det kan også anmode Kommissionen om at fremsætte et passende forslag om emner, som efter Parlamentets opfattelse kræver udarbejdelse af en retsakt.

Mødet indeholder desuden en spørgetid til Rådet og/eller Kommissionen. Mødet omfatter også en periode, der er afsat til spørgsmål om et specifikt tema med repræsentanter for Rådet og/eller Kommissionen. Derudover kan formanden for Kommissionen eller specifikke kommissærer en gang per plenaruge blive inviteret til at besvare spørgsmål fra MEP'erne uden et foruddefineret tema i en særlig kontrolsession.

Protokollen fra hvert plenarmøde er det dokument, som redegør for mødets forløb og dets indhold (fremlagte dokumenter, debatter, afstemninger, stemmeforklaringer, udnævnelser osv.). Afstemningsresultaterne vedlægges også protokollen.

Plenarmøder samler et stort antal deltagere og kan derfor ikke improviseres. I stedet kræver de så vidt muligt grundig forberedelse. Plenardagsordenen udarbejdes i detaljer af Formandskonferencen, som samler lederne af de politiske grupper og Parlamentets formand.

Sideløbende hermed kan Udvalgsformandskonferencen (som består af formændene for alle de stående og midlertidige parlamentsudvalg) komme med anbefalinger til Formandskonferencen vedrørende udvalgenes arbejde og udarbejdelsen af plenardagsordenen.

Parlamentets årlige arbejdskalender vedtages hvert år på plenarmødet på grundlag af et forslag fra Formandskonferencen. Kalenderen angiver, hvilke uger der er afsat til udvalgsmøder og til møder i de politiske grupper.

Plenardagsordenen viser også, om de forskellige debatter i plenarforsamlingen skal efterfølges af en afstemning om et forslag til beslutning, som er en ikke-lovgivningsmæssig tekst, der præsenterer Parlamentets holdning til et givet emne.
Parlamentet reagerer konstant på den seneste udvikling inden for alle større emner og tøver ikke med at ændre sin dagsorden.

Forinden en beslutning, debat

En parlamentsbetænkning, der skal til afstemning, har i almindelighed forinden været genstand for en debat, hvor Kommissionen, repræsentanterne for de politiske grupper og individuelle medlemmer af Parlamentet udtaler sig. Taletiden for hver MEP, som ofte er meget kort, afhænger af, hvor mange medlemmer der har bedt om at få ordet.

Til forskel fra afstemningerne, som ofte er korte, varer debatterne undertiden flere timer, alt efter hvor mange medlemmer der ønsker at deltage. Medlemmerne taler oftest på deres modersmål, og deres indlæg oversættes simultant af Parlamentets tolke til de øvrige officielle EU-sprog.

I plenarsalen fordeles taletiden i henhold til følgende kriterier: Den første del fordeles ligeligt mellem alle de politiske grupper, den anden del fordeles mellem de politiske grupper i forhold til deres størrelse. De medlemmer, der anmoder om ordet, indtegnes på en talerliste i henhold til deres gruppes størrelse.

Grupperne beslutter derefter internt, hvem der skal have ordet og hvor længe.

MEP'er, der ønsker at tale fra midten af lokalet, tilføjes til talerlisten i en rækkefølge baseret på deres gruppes numeriske størrelse. Ordførerne (MEP'er fra det eller de ansvarlige udvalg, der er førende inden for et bestemt emne) og repræsentanter for andre udvalg, der bliver bedt om at udtale sig, får fortrinsret til at tale.

Parlamentet får jævnligt besøg af fremtrædende gæster, herunder statsoverhoveder, som normalt modtages i et højtideligt møde.

Afstemning foregår normalt ved middagstid. Medlemmerne stemmer om retsakterne og beslutningerne, men også om individuelle ændringsforslag eller afsnit i teksterne.

I løbet af en afstemning om en betænkning eller en beslutning kan medlemmerne ændre den tekst, der forelægges, ved hjælp af ændringsforslag. Formålet hermed kan være at slette, omformulere, erstatte eller forbedre indholdet af den behandlede tekst. Medlemmerne stemmer om hvert enkelt ændringsforslag, før der stemmes om den ændrede tekst som helhed.

Medlemmerne stemmer som oftest ved håndsoprækning; afstemningsresultatet konstateres af mødeformanden. I tilfælde af usikkerhed, anmoder formanden om elektronisk afstemning for at bekræfte antallet af stemmer på hver side. Der afstemmes desuden ved navneopråb hvis en politisk gruppe eller mindst 5% af alle medlemmerne skriftligt anmoder herom aftenen før afstemningen. I så fald registreres hvert medlems stemme og indføres i mødeprotokollen. Modsat kan der er stilles anmodning om hemmelig afstemning fra 20% af alle MEP'er.

På plenarmødet træffer Parlamentet oftest sine afgørelser ved flertal af de afgivne stemmer. Beslutningsdygtighed (det mindste antal medlemmer, der skal være til stede, for at afstemningsresultatet er gyldigt) er opnået, når en tredjedel af medlemmerne er til stede i mødesalen. Hvis mindst 39 medlemmer, der er til stede i salen, anmoder om at få konstateret, at salen ikke er beslutningsdygtig, eller hvis der er færre end 39 medlemmer til stede i salen, kan en afstemning udsættes til næste møde.

Kommissionen kan reagere efter en afstemning og meddele sine konklusioner. Når afstemningen er afsluttet, kan de medlemmer, der ønsker det, tage ordet igen for at afgive en stemmeforklaring og fremlægge deres analyse, forklare deres eget eller gruppens valg.

Du kan følge Europa-Parlamentets plenarmøder online både live og som optagelse.