De transatlantiske forbindelser: USA og Canada
Dette faktablad forklarer Den Europæiske Unions forbindelser med USA og Canada, som er baseret på en lang fælles historie. Alle tre er medlemmer af G7, et uformelt mellemstatsligt forum, der samler store udviklede økonomier for at drøfte økonomiske og politiske spørgsmål.
I forbindelse med håndteringen af komplekse globale udfordringer, herunder handelsspændinger, prioriterer EU dialog og samarbejde med både USA og Canada. De vigtigste indsatsområder omfatter udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar samt handel og økonomisk politik.
EU er fast besluttet på at opretholde og styrke de transatlantiske forbindelser og samtidig tilpasse dem til nye globale udfordringer. Denne tilgang har til formål at sikre stabilitet og modstandsdygtighed og opretholde den internationale regelbaserede orden.
Retsgrundlag
- Traktaten om Den Europæiske Union: Afsnit V indeholder de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil samt de særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
- Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: Artikel 206 og 207 fastsætter retsgrundlaget for EU's fælles handelspolitik, mens artikel 216-219 fastsætter de retlige rammer for forhandling og indgåelse af internationale aftaler.
- Fælles erklæring fra 1999 om etablering af den transatlantiske dialog mellem lovgivere.
Mål
- Opretholde en dynamisk interparlamentarisk dialog med USA og Canada med henblik på at øge den gensidige forståelse på begge sider af Atlanterhavet.
- Styrke det parlamentariske diplomati gennem løbende samarbejde med alle centrale interessenter, fra den akademiske verden til civilsamfundet og den private sektor.
- Styrke EU's forbindelser med både Canada og USA og overvåge samarbejdet på tværs af forskellige udenrigs- og indenrigspolitiske områder og geografiske sammenhænge.
- Samarbejde med Canada og USA om at opretholde multilateralisme, den regelbaserede internationale orden og demokratiske værdier i et stadig mere udfordrende geopolitisk miljø.
Den politiske dialog mellem EU og USA
USA har længe været EU's nærmeste og vigtigste partner inden for udenrigs-, økonomi- og forsvarspolitik. Denne forbindelse understøttes af verdens største handels- og investeringspartnerskab. Et tæt samarbejde om sikkerhed, handel og økonomi har traditionelt sikret, at partnerskabet mellem EU og USA er effektivt med hensyn til at tackle globale udfordringer. Forholdet er mangesidet og udvikler sig konstant for at imødegå nye udfordringer gennem løbende dialog, hvilket er afgørende for effektivt at tackle fælles spørgsmål såsom global styring.
Med Donald J. Trumps indsættelse som USA's 47. præsident den 20. januar 2025 har det republikanske parti både præsidentposten og et flertal i de to kamre i den 119. amerikanske kongres. Præsident Trumps anden mandatperiode har genoplivet det centrale "America First" -rationale, hvilket har ført til anvendelse af konditionalitet på alle vigtige amerikanske udenrigspolitiske områder.
I sin beslutning af 21. januar 2026 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) — årlig betænkning 2025 udtrykker Parlamentet sin beklagelse over den amerikanske regerings mere transaktionsbaserede tilgang til udenrigspolitik, som er præget af et reduceret engagement i multilateralisme og europæisk sikkerhed.
De økonomiske forbindelser mellem EU og USA
Den Europæiske Union og USA er hinandens største handels- og investeringspartnere. De har et stærkt og tæt indbyrdes økonomisk forhold.
EU og USA er i øjeblikket i færd med at gennemføre betingelserne i den fælles erklæring om en ramme mellem USA og Den Europæiske Union for en aftale om gensidig, fair og afbalanceret handel, som blev offentliggjort den 21. august 2025, efter at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og præsident Trump nåede til politisk enighed i Turnberry, Skotland, den 27. juli 2025.
Der er allerede taget vigtige skridt i denne gennemførelsesproces, navnlig med hensyn til told.
USA har udstedt bekendtgørelser og vedtaget gennemførelsesforanstaltninger, der indfører et toldloft eller fritager bestemte EU-varer for told.
For EU's vedkommende fremsatte Kommissionen den 28. august 2025 to lovgivningsforslag om gennemførelsen af handelsaftalen mellem EU og USA:
- et forslag om at give amerikanske varer præferenceadgang til EU-markedet
- et forslag om udvidelse af den eksisterende nultoldordning for import af visse typer hummer og languster.
Den 26. marts 2026 vedtog Parlamentet sin holdning til de to forslag til en handelsaftale mellem EU og USA på plenarmødet. De tekster, der støttes af Parlamentet, indeholder følgende yderligere elementer.
- Suspensionsklausul: toldpræferencerne suspenderes, hvis USA indfører nye toldsatser.
- Udløbsklausul: toldpræferencerne træder kun i kraft, hvis USA overholder sine forpligtelser.
- Udløbsklausul: toldpræferencerne udløber den 31. marts 2028, medmindre de forlænges.
EU's to medlovgivere — Parlamentet og Rådet — kan nu indlede forhandlinger efter den almindelige lovgivningsprocedure for at nå til enighed om lovgivningens endelige form. Når de har gjort dette, kan EU's toldnedsættelser træde i kraft.
Europa-Parlamentets rolle — Den transatlantiske dialog mellem lovgivere
Forbindelserne mellem Parlamentet og den amerikanske kongres, som går helt tilbage til 1972, blev udbygget og institutionaliseret med oprettelsen af Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere (TLD) i 1999. Inden for rammerne af dialogen samles medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af det amerikanske Repræsentanternes Hus to gange om året til interparlamentariske møder, som afholdes skiftevis i Europa og USA. Når disse møder afholdes i Europa, finder de sædvanligvis sted i hovedstaden i det land, som har det roterende formandskab i EU.
Lovgiverne udveksler under disse møder synspunkter om centrale politiske spørgsmål af fælles interesse såsom handel og økonomisk samarbejde, udenrigspolitiske udfordringer, sikkerhed og forsvar, energi og digital teknologi. Betydningen af en transatlantisk politisk dialog er væsentlig i betragtning af Kongressens lovgivningsmæssige ansvar og beføjelse til at tillade USA's intervention i globale kriser og forme USA's deltagelse i globale forvaltningsinstitutioner.
Det seneste 90. interparlamentariske møde mellem EU og USA under Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere blev afholdt i Warszawa, Polen, den 14.-15. juni 2025. Medlemmerne af Europa-Parlamentet og Repræsentanternes Hus drøftede de nuværende og fremtidige forbindelser mellem EU og USA, herunder sikkerhed og forsvar, handelsmæssige og økonomiske forbindelser, energisikkerhed samt kunstig intelligens og digital teknologi. Ved mødets afslutning undertegnede de to formænd for Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere (en fra Europa-Parlamentet og en fra det amerikanske parlament) en fælles erklæring, hvori de bekræftede deres tilsagn om yderligere at styrke de transatlantiske bånd. De næste interparlamentariske møder under Den Transatlantiske Dialog forventes afholdt i Cypern i juni 2026 og i Californien i august 2026.
Når Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med USA ikke mødes sammen med den amerikanske Kongres, mødes den i Bruxelles og Strasbourg og er vært for amerikanske politikere, ambassadører, akademikere og andre eksperter. Det er en af de største delegationer i Parlamentet (64 medlemmer og 64 stedfortrædere). I begyndelsen af Europa-Parlamentets indeværende valgperiode i 2024 blev Brando Benifei (S&D, Italien) valgt til formand for Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med USA. Regelmæssige delegationsmøder hjælper MEP'erne med at holde sig orienteret om den politiske udvikling i USA og forbindelserne mellem EU og USA.
Den politiske dialog mellem EU og Canada
Canada er en af EU's ældste og tætteste partnere. Forbindelserne mellem EU og Canada er baseret på fælles værdier såsom demokrati, menneskerettigheder, fri og fair handel og et stærkt engagement i den regelbaserede internationale orden. EU og Canada samarbejder om en lang række spørgsmål, herunder udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar, global styring, handel, energisikkerhed, forskning og udvikling, miljø og klimaændringer. Canada er det første ikke-europæiske land, der deltager i instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE), et forsvarsinitiativ til 150 mia. EUR, der hjælper EU's medlemsstater med at investere i forsvarsindustriel produktion ved at lette kollektive indkøb.
Det politiske samarbejde mellem EU og Canada er baseret på den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Canada, som har været anvendt midlertidigt siden 2017. Ud over bilaterale forbindelser arbejder EU og Canada også hånd i hånd i større internationale fora såsom De Forenede Nationer, G7 og G20, hvor vores holdninger ofte stemmer overens.
Det seneste EU-Canada-topmøde blev afholdt 23. juni 2025 i Bruxelles. Ledernes fælles erklæring med titlen "Enduring Partnership, Ambitious Agenda" (Et varigt partnerskab, en ambitiøs dagsorden) indeholder en ambitiøs fremadskuende plan for at styrke samarbejdet på tværs af flere områder. Det nye sikkerheds- og forsvarspartnerskab udgør en vigtig milepæl i de bilaterale forbindelser og signalerer et fælles engagement i global stabilitet. I øjeblikket er der forhandlinger i gang om en aftale om digital handel mellem EU og Canada med det formål at fremme en sikrere og mere gnidningsløs grænseoverskridende digital handel for virksomheder og samtidig styrke onlinebeskyttelsen af forbrugerne.
Aftalen mellem EU og Canada om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger blev godkendt af Europa-Parlamentet i marts 2025 og sikrer en stærk beskyttelse af passagerernes privatliv, samtidig med at Canadas og EU's fælles indsats for at bekæmpe terrorisme og grov grænseoverskridende kriminalitet fremmes.
Den 11. marts 2026 vedtog Parlamentet en henstilling om styrkelse af samarbejdet mellem EU og Canada, der signalerer en stærk interesse i at uddybe samarbejdet på områder som handel, sikkerhed og forsvar, global forvaltning, Arktis og mellemfolkelige bånd.
De økonomiske forbindelser mellem EU og Canada
EU og Canada er blandt de største forhandlere af både varer og tjenesteydelser i verden. EU er Canadas næststørste handelspartner efter USA, og Canada er EU's 12. største handelspartner. Handelsforbindelserne mellem EU og Canada er styret af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA), som har været anvendt midlertidigt siden 2017. Aftalen vil træde i kraft i fuldt omfang, når den er blevet ratificeret af alle EU's medlemsstater.
CETA har i væsentlig grad forbedret de økonomiske, handels- og investeringsmæssige forbindelser mellem EU og Canada og åbnet markederne, herunder for offentlige indkøb. CETA har resulteret i en stigning på over 63 % i handelen med varer siden 2017 og nåede op på 75,6 mia. EUR i 2024.
CETA har også gennem kapitlet om handel og bæredygtig udvikling og sin brede vifte af dialoger, der omfatter det regelmæssigt tilbagevendende civilsamfundsforum, skabt muligheder for bæredygtig vækst og afspejlet fælles værdier. CETA var den første af EU's bilaterale handelsaftaler, der indeholder et særligt investeringsretssystem til bilæggelse af investeringstvister mellem investorer og stater.
På grundlag af de tættere forbindelser, som CETA har skabt, undertegnede EU og Canada deres strategiske partnerskab om råstoffer i juni 2021 for yderligere at fremme integrationen af råstofværdikæder og styrke samarbejdet om videnskab, teknologi og innovation samt miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige kriterier og standarder mellem parterne.
Den 17. januar 2024 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om gennemførelsen af CETA.
Europa-Parlamentets rolle — interparlamentarisk møde mellem EU og Canada
I næsten 50 år har medlemmerne af Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Canada og deres canadiske modparter i den parlamentariske sammenslutning Canada-Europa holdt møder hvert år til interparlamentariske møder. Disse møder afholdes skiftevis på steder i EU og Canada og giver valgte repræsentanter mulighed for at drøfte den politiske udvikling og udveksle synspunkter om spørgsmål af fælles interesse.
Det 43. interparlamentariske møde mellem EU og Canada fandt sted den 27. og 28. oktober 2025 i Ottawa. Drøftelserne fokuserede på at øge handels- og energisikkerheden, ansvarlig AI-udvikling og -forvaltning og styrke sikkerheds- og forsvarssamarbejdet mellem EU og Canada. En fælles erklæring med titlen "Exploring new partnerships in transatlantic cooperation" (Udforskning af nye partnerskaber i det transatlantiske samarbejde) blev udsendt ved mødets afslutning.
I begyndelsen af Europa-Parlamentets indeværende valgperiode i 2024 blev Javier Moreno Sánchez (S&D, Spanien) valgt til formand for Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Canada. Regelmæssige delegationsmøder hjælper MEP'erne med at holde sig orienteret om den politiske udvikling i Canada og forbindelserne mellem EU og Canada. Medlemmer af det canadiske parlament deltager undertiden i drøftelserne på afstand. Disse møder er en vigtig del af det parlamentariske diplomati og bidrager til at styrke båndene, fremme dialogen og finde fælles prioriteter.
Dette faktablad er udarbejdet af Enheden for Transatlantiske Forbindelser og Global Governance i Europa-Parlamentet. Yderligere oplysninger findes på webstederne for Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater (D-US) og Delegationen for Forbindelserne med Canada (D-CA).
Tuula Turunen / KADRI PARIS